Ritualet
En Aften Med Namahage
Namahage ritualet er forskelligt fra landsby til landsby. Ganske som alle steder har deres egen version af eventyret og kostumerne, har alle steder deres egen måde at udføre Namahage besøget på. Nogle steder er Namahage mere rolige end andre og kommer kun ind i husets entre, og andre steder slæber de børn og unge ud ad fordøren mens de skriger og græder. Nogle steder er besøget hurtigt overstået, og andre har længere forhør. I et enkelt område får Namahage sågar børnene til at synge, og synger som regel også en sang til gengæld.
Ritualet starter som regel nogle dage før nytårsaften, hvor medlemmerne af Namahage gruppen samles og forbereder kostumerne. Først skal de sikre sig at maskerne er i orden, og alle skader repareres og falmende maling bliver malet op igen. Så tager de store sække med risstrå og fletter kapper ud af stråene. Disse kapper, kaldet kede eller kera, er svære at lave og der er som regel en Namahage veteran der hjælper de yngre Namahage.

Efter solen er gået ned på nytårsaften, samles medlemmerne af Namahage gruppen ved en lokal helligdom eller forsamlingshus. Der tager de deres kostume på, der er lavet af risstrå eller gamle reb og fiskenet. Derefter udfører de et shintoistisk renselsesritual og tager Namahage masker på, og bliver ”forvandlet” til Namahage. Så griber de deres redskaber og drager ud i landsbyen og besøger alle de husstande, de kan. Inden Namahage går ind i husene, spørger en mand kaldet sakidachi, om det er i orden, at Namahage kommer ind. Namahage må ikke gå ind i huse, hvor der har været dødsfald eller fødsler i det forløbne år, da disse betragtes som urene og derfor må vente til næste år. Namahage anses nemlig som en gud og vil derfor ikke ind i hjem med spirituel urenhed.
Namahage bevæger sig normalt i grupper på mindst to Namahage, nogle gange op til seks, og de har tit flere sakidachi med sig. En del af årsagen til dette er, at mændene bag maskerne ofte bliver ret berusede på grund af al den sake, de bliver tilbudt ved de mange besøg. Sakidachi hjælper derfor Namahage med ikke at blive væk, og fungerer også som reserve-Namahage, skulle det blive nødvendigt.
Når Namahage ved, at det er sikkert at komme ind i huset, stormer de ind ad hoveddøren og tramper og råber. De river skydedørene op med høje brag, udfører rituelle tramp og går rundt i huset og brøler sætninger som: »Er der nogen dovne mennesker?« »Er der nogen grædende børn?« »Er der nogen uartige børn?« osv. Namahages stemme er en meget karakteristisk brummen, der kan få hårene til at rejse sig på enhver voksen, der er vokset op på Oga-halvøen.
Når Namahage finder husets børn eller måske unge kvinder, der for nylig er blevet gift ind i familien, truer de med at slæbe dem med op i bjergene og samler dem ofte op og bærer dem til døren. Husstandens overhoved holder derefter Namahage tilbage og lover dem sake og at børnene faktisk er gode børn. Mad bæres derefter ud på bakker i hovedstuen, og Namahage sætter sig ned sammen med overhovedet af husstanden, som sætter sig sammen med børnene for at kunne forsvare dem fra Namahages beskyldninger.

Derefter begynder Namahage at forhøre familien og spørger, om børnene følger deres forældres ordrer og laver deres lektier. De voksne bliver ligeledes udspurgt og får at vide, at de skal begrænse deres drikkeri og rygning, behandle deres egne forældre godt i deres alderdom og arbejde hårdt. Namahage truer familien med at de ikke må lyve, og fortæller dem, at de kan se alt fra bjergene. Ofte har de en bog med, hvori der står hvis der er nogen i hjemmet der har lavet narrestreger i løbet af året. Namahage bliver også takket for det forrige års høst eller fangst og de kommer derefter med forudsigelser for det kommende år.
Derefter fortsætter Namahage deres hærgen i huset, hvor de løfter børnene op, smækker med dørene og råber og tramper, mens de går. Dette gøres for at skræmme eventuelle onde ånder væk, der måtte gemme sig i huset, og sikre beboernes helbred og sikkerhed. Når Namahage endelig forlader huset, modtager de ofte en gave i form af riskager eller en mindre donation af penge.
Inden de går, siger de som regel en sidste besked:
Vi kommer tilbage igen næste år!

Når Namahage er gået, bliver strå der er faldet af kostumerne brugt som amuletter. Folk binder dem om hovedet for at blive klogere, lægger dem i deres tegnebøger for at blive rigere eller gnider dem på steder, der gør ondt, for at få smerten til at forsvinde. De resterende strå bliver liggende indtil næste morgen, da de er hellige og beskytter huset. I landsbyer, hvor fiskeri er den vigtigste beskæftigelse, er kostumerne ofte lavet af gamle reb og fiskenet, hvilket betyder, at der ikke falder noget strå af.
Efter Namahage er færdige med at gå landsbyen rundt, vender de tilbage til det sted de startede. Der tager de kostumet af, og hvis det er lavet af strå, bindes det om enten et træ, torii porten til en helligdom, en vogter statue, eller brændes på et bål. Mændene, der var i kostumerne, nyder derefter et velfortjent måltid i deres kammeraters selskab.
Ritualets Funktion
Foruden at rense hjem for dårlig spirituel energi og at sørge for at børn og voksne opfører sig ordentligt, fungerer ritualet også som en overgangsrite, der symboliserer drenges overgang til mænd. For at være Namahage, skal man nemlig være omkring 18 år og man kan kun være det til man er omkring 30 eller bliver gift (denne alder afhænger dog meget af området). Når man så er blevet gift, bliver ens rolle at være familiens overhoved, og man skal derfor byde Namahage velkommen. På den måde, går mænd på Oga gennem tre af livets store stadier med Namahage ritualet. Først er de børn, der bliver skræmt. Dernæst er de unge mænd, der skal være Namahage. Og til sidst, er de familiens overhoved, der skal byde Namahage ind.
Til trods for at børn er rædselsslagne for Namahage, indtil de bliver omkring 12 år gamle, er det en meget intim affære. Alle involverede er fra lokalområdet og alle kender hinanden (børnene ved dog ikke hvem der er bag masken). Dette betyder både at Namahage kan forhøre børnene og forældrene på en god måde, da de kender dem, og det er en måde hvorpå de allerede voksne kan byde de unge mænd ind i de voksnes verden.
Ritualet menes også at styrke båndet mellem forældre og børn. Børn lærer at deres forældre er der for at beskytte dem og vil dem det bedste, og at gråd ikke hjælper.
Det er måske af denne grund, at de fleste indbyggere på Oga ikke kan forestille sig nytår uden et besøg fra Namahage?