Namahage Folkeeventyret
de 999 STENtrin
På nytårsaften på Oga-halvøen går unge mænd til helligdommene og bjergene, hvor de tager frakker af strå eller gamle reb på. De gennemgår en shintoistisk renselsesceremoni og ifører sig frygtindgydende dæmonmasker. Som besatte drager de derefter ned til landsbyerne, hvor de brøler, banker på dørene, tramper rundt inde i husene og skræmmer både børn og voksne. De kaldes Namahage, og dette er historien om, hvordan denne ejendommelige tradition blev til …
For længe, længe siden siges det, at den kinesiske kejser Wu af Han en dag kom ned fra himlen over Oga-halvøen i en flyvende vogn. Med sig bragte han fem flagermus, som gennem kejserens magi forvandlede sig til mægtige dæmoner. Kejser Wu satte dæmonerne til at arbejde i bjergene og lod dem aldrig få ro.
Men på den femtende dag i det nye år blev det for meget selv for dæmonerne , og de klagede til kejser Wu og bad ham om lidt fritid. Efter at have lyttet til deres jamren i nogen tid, gik han til sidst med til at give dem én fridag, hvor de kunne tage ned fra bjergene og besøge landsbyerne. Han fortalte dem, at dette skulle være deres ene fridag hvert år. Dæmonerne brølede af fryd og stormede ned ad de snedækkede bjergsider mod landsbyerne nedenfor.
”Mennesker! Bring jeres sake frem!” råbte de, mens de sparkede døren ind til det største hus i landsbyen og trampede ind i stuen.
De rædselsslagne beboere gav dæmonerne al den sake, de havde. Da børnene i huset så dæmonerne, begyndte de at græde og ville ikke stoppe, uanset hvad forældrene gjorde.
Irriteret over de klynkende børn sagde en af dæmonerne: ”Giv os jeres grædende børn! Så tager vi dem med op i bjergene og steger dem på et spid, indtil de er dejligt sprøde. Sikken en lækkerbisken de vil blive.”
”Hav barmhjertighed! Vi skal nok få dem til at tie,” bad forældrene i skræk. Så tog de børnene og skubbede dem ind i et skab, så dæmonerne ikke kunne høre deres gråd.
Dæmonerne lod sagen ligge, men pludselig fik en af dem øje på noget, der fik den til at bryder ud i vildt raseri.
”Hvad er det for nogle røde pletter på dit skinneben? Jeg ved, hvad det er! Det har du sikkert fået af at sidde ved arnen hele dagen uden at lave noget som helst. Vi arbejder så hårdt, at vores knogler knager ved dagens ende, og du tror, du bare kan være doven ved ilden? Kom her, så skræller jeg den røde hud af dig!”
Dæmonen greb derefter en stor kødkniv og fangede den dovne person, som vred sig og kæmpede imod.
”Hav nåde! Jeg lover, jeg vil arbejde hårdt resten af mit liv!” bad personen ynkeligt, og til sidst lod dæmonen ham gå.
Stadig ikke stillet tilfredse med deres berusede hærgen kidnappede dæmonerne nogle af landsbyens piger og tog dem med tilbage til bjerget.
Efter nogle år vendte kejser Wu endelig tilbage til Kina og efterlod de fem dæmoner i bjergene. Nu frie til at gøre, hvad de ville, huskede dæmonerne, hvor sjovt de havde haft det i landsbyerne, og besluttede at tage dertil hver dag. Landsbyboerne indså hurtigt hvad der foregik, og vidste, at de måtte gøre noget. Men hvad kunne de gøre? Selv hvis de greb økser og hakker, kunne dæmonerne let overvinde dem. I stedet fandt de på en snedig plan: de udfordrede dæmonerne til et vædemål.
På de sydlige skråninger af bjerget Honzan stod en helligdom. Helligdommen lå højt oppe på de stejle skråninger, der førte ned mod havet. Landsbyboerne udfordrede dæmonerne til at bygge en stentrappe på tusind trin, hele vejen fra havet op til helligdommen, inden hanen galede næste morgen. Hvis dæmonerne kunne fuldføre trappen i tide, ville landsbyen give dem en jomfru som offer hvert år. Men hvis de ikke kunne klare det – hvis selv blot ét trin manglede – skulle de vende tilbage til bjerget og aldrig komme ned igen. Dæmonerne brølede af begejstring og accepterede væddemålet.
Det nærmeste bjerg med gode sten til at bygge en stentrappe var bjerget Kampu, en halv dags rejse væk til fods. Dette vidste landsbyboerne godt, og de troede derfor at dæmonerne aldrig ville kunne nå at bygge en trappe i tide. Men dæmonerne fløj gennem luften og tilbagelagde afstanden på et øjeblik, løftede enorme kampesten som var de ingenting og bar dem tilbage, hurtige som vinden.
Hundrede trin …
Tre hundrede trin …
Fem hundrede trin …
Da landsbyboerne så trappen tage form for øjnene af dem, blev de blege. Daggryet nærmede sig, men det gjorde det tusinde trin også, og de kunne se, at de var ved at tabe væddemålet. Så tilkaldte de en mand fra landsbyen, som var god til at efterligne lyde, og spurgte, om han kunne narre dæmonerne. Han gik hurtigt med til ideen, tog en dyb indånding og råbte:
”KYKKELIKY!”
Da dæmonerne hørte, hvad der lød som den første hanegal, stoppede de deres arbejde. De kiggede på trappen og så, at den kun var 999 trin høj. Først blev de chokerede, men chokket blev hurtigt til raseri. En af dæmonerne greb et tusind år gammelt cedertræ der stod i nærheden, og rykkede det op med roden i vrede. Så vendte han træet i hænderne og hamrede det tilbage i jorden, så det stod på hovedet. Derefter drog dæmonerne op i bjerget og blev aldrig set igen.
Mange år senere siges det, at landsbyboerne begyndte at tilbede de fem dæmoner og bad til dem om beskyttelse, og de blev behandlet som bjergenes guder. Landsbyboerne byggede sågar fem bygninger i helligdommen – én for hver dæmon. Folket på Oga-halvøen byggede også en helligdom for kejser Wu og kaldte ham den røde gud, Akagami. I dag står den Indre Akagami Helligdom på toppen af bjerget Honzan, med en sti, der fører ned til de fem helligdomsbygninger kaldet Goshadō. Og fra foden af Goshadō, hele vejen ned til havet, ligger en stentrappe med 999 trin.
Hvornår det skete, er der ingen der ved, men som tiden gik, begyndte man at kalde dæmonerne for Namahage, som menes at betyder “Skrællerne af den røde hud“.
SLUT
Lær mere om Namahage
Ritualet
Namahage ritualet er forskelligt fra landsby til landsby. Ganske som alle steder har deres …
Forskellige Teorier
Den ældste nedskrevne kilde der eksisterer om Namahage, er i rejsebogen “Ogas Kolde Vinde” udgivet af …
Folkeeventyret
På nytårsaften på Oga-halvøen går unge mænd til helligdommene og bjergene, hvor de tager frakker af …
Kostumet
Hvert område på Oga-halvøen har sin egen version af Namahage. Hvad enten det er et nabolag i …
Festivalen
I gamle dage, før den gregorianske kalender blev implementeret i Japan, blev Namahage afholdt …
Namahage Taiko
I forbindelse med turismeindustrien, har der udviklet sig en unik form for optræden på Oga …
Turisme
I Akita, fra du træder ud af toget på hovedbanegården eller står af flyveren i lufthavnen, bliver du …
Galleri
Nedenfor kan du se et udvalg af videoer, der viser Namahage-ritualet, som det udføres …