Namahage Festivalen

I gamle dage, før den gregorianske kalender blev implementeret i Japan, blev Namahage afholdt ifølge den japanske månekalender, på hvad der kaldes koshōgatsu (小正月) – eller ”lille nytår”, som altid faldt den 14. eller 15. dag i den første måned. Ifølge den gregorianske kalender, er det et tidspunkt mellem starten af februar og starten af marts.

Som en del af regionens forsøg på at lokke flere turister til, blev der i 1964 skabt en festival, hvor turister kunne møde Namahage, den såkaldte Namahage Sedo Festival (なまはげ柴灯まつり).

Da Namahage normalt foregik i folks hjem, var det ikke noget udefrakommende kunne se, men med festivalen, blev det muligt for flere turister at opleve Namahage tæt på.

Festivalen afholdes hvert år, i februars anden weekend og den foregår i Shinzan helligdommen, der ligger lige ved siden af Namahage Museet. Festivalen forløber over fredag, lørdag, og søndag.

Shinzan helligdommen ligger gemt væk inde mellem enorme cedertræer på Shinzan bjergets skråninger og er det perfekte sted, for en festival i vinterens sne og mørke.

Ved festivalen kan man se genskabelse af et Namahage besøg, en stor flok Namahage kommer ned fra bjerget med fakler, Namahage der spiller på store japanske taiko trommer, og inden festivalen slutter, kommer der pludselig forskellige Namahage fra landsbyer overalt på Oga. Dette sidste indslag er en fantastisk mulighed for at se forskellige masker og Namahage temperamenter, særligt fordi Namahage blander sig med publikum (så hold fast på dine børn!)

Klik her for at besøge festivalens officielle webside.

Da Namahage Sedo Festivalen foregår i en helligdom med begrænset plads, kan kun 2,000 mennesker komme ind om dagen. Der er derfor nødvendigt at booke en billet i forkøbet. Dette kan gøres på festivalens officielle webside. Billetterne begynder som regel at blive solgt omkring november, men de bliver sjældent udsolgt (formanden for den Danske Namahage Association har formået at købe billet tre uger før festivalen).

Al information om festivalen kan findes på den officielle webside, der opdateres løbende desto nærmere festivalen kommer.

Datoen for festivalen i 2026 er 13-14-15 februar!

Namahage Festival - Red Mask

Lær mere om Namahage

Ritualet

Namahage ritualet er forskelligt fra landsby til landsby. Ganske som alle steder har deres …

Forskellige Teorier

Den ældste nedskrevne kilde der eksisterer om Namahage, er i rejsebogen “Ogas Kolde Vinde” udgivet af …

Folkeeventyret

På nytårsaften på Oga-halvøen går unge mænd til helligdommene og bjergene, hvor de tager frakker af …

Kostumet

Hvert område på Oga-halvøen har sin egen version af Namahage. Hvad enten det er et nabolag i …

Festivalen

I gamle dage, før den gregorianske kalender blev implementeret i Japan, blev Namahage afholdt …

Namahage Taiko

I forbindelse med turismeindustrien, har der udviklet sig en unik form for optræden på Oga …

Turisme

I Akita, fra du træder ud af toget på hovedbanegården eller står af flyveren i lufthavnen, bliver du …

Galleri

Nedenfor kan du se et udvalg af videoer, der viser Namahage-ritualet, som det udføres …

Scroll to Top