Godt Nytår fra den Danske Namahage Association! 👹

For Namahage betyder nytår som regel en række husbesøg, skræmte børn, udrensning af hjemmene, så det nye år kan komme. Desværre er der ikke tradition for Namahage i Danmark, så det var kun Namahage-hovedkvarteret der blev renset så det var parat til nytår.

Når mørket falder på nytårsaften, kommer Namahage på besøg. Denne gang måtte Namahage affinde sig med at varme sig ved et bål, istedet for at komme ind i et varmt hus.

En nytårshilsen fra den Danske Namahage Association

Q&A

I 2025 besøgte DNA en skole for japaneske børn bosidende i Danmark, hvor børnene stillede en række spørgsmål (læs her). Som en lille nytårsgave, har formanden besvaret spørgsmålene nedenfor.

1: Hvilken farve maske er din yndlings?

Gold & Red Namahage Mask

Guld og rød.

2: Hvorfor ville du være Namahage?

The Namahage Ritual

Fordi jeg synes det er en interessant tradition og for at vise den til folk udenfor Japan. Ved at vise folk mindre kendt japansk kultur, håber jeg at flere folk vil blive interesseret i at besøge Akita.

3: Hvor mange Namahage er der?

Ifølge den seneste undersøgelse fra 2019, er der omkring 800 aktive Namahage.

4: Findes der Namahage andre steder end i Akita?

Namahage findes kun i Akita. Men, der findes lignende traditioner rundt omkring i Japan, der har lignende, eller vidt forskellige kostumer og ritualer. I nabopræfekturet Yamagata har man noget der hedder Amahage. På Noto halvøen i Ishikawa præfekturet er der Amamehagi. Disse to ligner til forveksling nogle gange Namahage. Sydpå, i Kagoshima præfekturet på Koshikijima øen har man Toshidon og på Akusekijima har man Boze. Helt nede i Okinawa præfekture har man sågar en skik på Miyakojima øen der hedder Pantu, hvor mænd klædt i mudrede dragter jager folk rundt i gaderne og smører dem ind i mudder.

Der findes sågar også lignende skikke i Europa, såsom Krampus i Østrig, eller Kukeri i Bulgarien.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top